Jeg hadede hver eneste dag i folkeskolen og forlod den, så hurtigt jeg kunne – læs: fik lov af mine forældre. Det var efter min realeksamen i 1972, og endelig begyndte livet, hvor jeg kunne gøre det, jeg allerhelst ville, nemlig arbejde med dyr. Jeg startede som staldmand på Aalborg Væddeløbsbane, hvor jeg passede travheste i omkring halvandet år. Det var pragtfuldt. Men i eftertænksomme øjeblikke rørte der sig en bevidsthed om, at det kunne jeg ikke gøre resten af mit liv, så jeg fandt en alternativ og mere interessant måde at gå i skole på end gymnasiet. Jeg tog Hf- eksamen i forbindelse med et toårigt højskoleforløb på Den Rejsende Højskole.
Denne tid lærte jeg rigtig meget af. Blandt andet lærte jeg at reparere gamle busser, at kommunikere på tegnsprog med tuareger i Sahara, at gå til eksamen, og ikke mindst lærte jeg, at jeg ikke var det eneste og heller ikke det mest interessante menneske i hele verden. Jeg lærte noget om fællesskab, og jeg lærte en hel del om ulighed i Danmark såvel som på verdensplan.
Der gik nogle år, før min Hf-eksamen blev aktiveret i en videregående uddannelse, men i 1980 startede jeg på Jordemoderskolen i Aalborg. Det var en fantastisk tid, krævende og givende. Efter bare to uger i den første praktik på fødegangen var jeg så miljøskadet, at nu ville jeg være mor – og det blev jeg. Så et elevforsøg under uddannelsen resulterede i mit første barn. Siden blev det til endnu to skønne unger.
Slidgigt i ryggen satte en stopper for det aktive jordemoderliv i hjemmene (jeg elsker hjemmefødsler!) og på fødestuen, og jeg måtte vælge en ny retning. Da det altid var de sociale aspekter ved familiedannelsen og samværet med de gravide og deres familier, som havde været det mest spændende for mig, valgte jeg at blive socialrådgiver. Og umiddelbart efter at have afsluttet den uddannelse startede jeg på den sociale kandidatuddannelse, samtidig med at jeg fik deltidsjob som socialrådgiver på Aalborg Sygehus, dels på svangre-, barsel- og gynækologisk afdeling, dels i patientforeningernes brugerbutik. Senere har jeg desuden arbejdet som socialrådgiver i en kommunal familieafdeling samt med revalidering.
Men – en gang jordemoder, altid jordemoder. Med kandidatuddannelsen i hus havde jeg kvalificeret mig til et job som underviser på Jordemoderuddannelsen i Aalborg, hvor jeg hovedsageligt har undervist i sociale fag, videnskabsteori og socialjura. Jeg havde en pause i ansættelsen på knap to år, hvor jeg (med en del merit) selv tog en pædagoguddannelse efter at have undervist som timelærer på pædagoguddannelserne i Ranum og Aalborg og også havde redigeret flere lærebøger til denne uddannelse (se menupunktet bøger (link)).
Mens jeg var ansat på jordemoderuddannelsen lavede jeg en ph.d., hvor jeg undersøgte, hvordan det var at navigere rundt som gravid i det højteknologiske samfund med dets stærke fokus på risiko og alverdens muligheder, man skal tage stilling til.
Med en ph.d. i bagagen var jeg med til at starte Danmarks første (og hidtil eneste) kandidatuddannelse i jordemodervidenskab på Syddansk Universitet sammen med andre gode kræfter. Det var spændende og meget meningsfuldt, men at pendle fra Nordjylland til Odense blev efterhånden for besværligt. Desuden var det kun et halvtidsjob, så samtidig har jeg undervist, vejledt og haft job som videnskabelig assistent ved Institut for Sociologi og Socialt arbejde på AAU. Arbejdslivet blev for fragmenteret, og jeg trængte til at kunne kaste mine kræfter ind på eet sted.
Det gjorde jeg så ved socialrådgiveruddannelsen på VIA i Holstebro, hvor jeg fik job i starten af 2016. Afbrudt af 1½ år som frivilligkoordinator ved hospice i Aalborg har jeg været der, indtil jeg valgte at slutte fast ansættelse i sommeren 2019. Det har været et fantastisk liv på arbejdsmarkedet. Men nu har jeg fået mere tid til selv at bestemme og til at skrive og redigere. Jeg har et godt samarbejde om fagbøger med forlaget Samfundslitteratur.
