Erindringsværksted

Jeg tilbyder mig som lærer på Erindringsværksted i regi af aftenskole, højskole og som fritidsundervisning.

Erindringsværkstedet henvender sig til mennesker, som vil fordybe sig i deres livs historie, måske ud fra et ønske om at kunne videregive noget skriftligt om deres liv til børn og børnebørn.

På kurset graver vi os ned i fortiden, åbner op for hukommelsen sammen og inspirerer hinanden til at få minderne på skrift. Når vi tager fat i den ene erindring, dukker der flere op, og vi stykker livshistorien sammen bid for bid. Vi snakker, skriver og læser op for hinanden.